Tilmelding er åben for IRC – Isefjord Rally for cruisers
Klubben har noget nyt på programmet i år: IRC – Isefjord Rally for Cruisers. Sejladsen hvor du kan optjene retten til at bære de blå bukser når oceanet mellem Lynæs og Nykøbing Sj. er krydset. Følg med i facebookgruppen IRC – Isefjord Rally for Cruisers og få opdateringer om sejladsen.
Starten går d. 30. August 2025 ud for Lynæs Havn. Vi har kun 50 pladser, så det er med at være hurtig når tilmeldingen åbner 24. maj kl. 10.
PS: Alle fartøjer er velkomne – ikke kun de sejldrevne: Motorbåde, kajakker, fiskekasser, SUP eller svømmere – alle er velkomne, bare de kan klare turen over oceanet.


