Sejler 2.0 Invitation

Sejler 2.0 : Invitation

Lynæs Sejl- og Kajakklub (LSK) har det helt rigtige tilbud til dig, der er ny sejler, har været ude på nogle ture, og vil gerne blive bedre og mere tryg ude på vandet. Tilbuddet duer også for dig, der er mere erfaren, men trods alt tror at du kan lære lidt mere – og desuden gerne vil lære fra dig ud fra egne erfaringer.

Vi har samlet det under overskriften ”Sejler 2.0”, og lægger i 2023 ud med 5 teori- og praksis-orienterede arrangementer, som du enkeltvis kan vælge til eller fra som det passer dig. Det foregår på lørdage, med to emner om formiddagen, frokost, og så to emner om eftermiddagen.

”Teori”- arrangementerne er åbne for alle på Lynæs Havn, uanset om man er medlem af klubben eller ej. Det er gratis at deltage, og man kan købe frokostbuffet til 100 kr per person – eller tage sin egen madpakke med.

Det første arrangement finder sted den 11. februar og handler om bådens tekniske installationer :

  • Motoren, vedligehold, drift, typiske problemer
  • El-installationer, ladere, invertere, solpaneler
  • Batterier : AGM, LiFePO, hvad duer til hvad ?
  • Sikker ankring
  • Skærgårdssejlads og ankring ved klipper

 

Den 22. april er det gasinstallationer og sejlads, der er på programmet :

  • Gasinstallationer : regler og eget tjek
  • Grundlæggende sejltrim
  • Sejlads i hårdt vejr
  • Vejrudsigter og ”at læse skyerne”
  • Hvad går ofte galt ? DSRS øser af katastrofebøtten

 

Den 13. maj har LSK’s medlemmer mulighed for at få en erfaren mand med ud på egen båd og prøve :

  • Mand-over-bord genopfriskning
  • Trim af din båd
  • Lær at klatre til tops i masten ved egen kraft

 

Den 9. september er der natsejlads i egen båd eller som gast, hvor vi starter med lidt gode råd – og så er det ud i mørket !

Endelig er temaet den 18. november ”Langturssejlads” :

  • Bådens udrustning og forberedelse
  • Proviantering og planlægning
  • Sikkerhedsudstyr
  • Singlehand sejlads
  • Inspiration : Fortællinger fra nogle, der har prøvet det

 

Der kan højst være 40 deltagere, så skynd dig at melde til. Tilmelding efter først-til-mølle til Søren Wismann på e-mail soeren_wismann@hotmail.com

I emne feltet skriv: Tilmelding Sejler 2.0, angiv antal deltagere, dato og med/uden frokostbuffet

Fortvivl ikke, hvis et arrangement er ”udsolgt”. For så kommer det med sikkerhed på programmet igen i 2024.

 

Print Friendly, PDF & Email
Del dette: