Lidt fra det nys afholdte OK jollestævne

OK JOLLE KLUBBEN HAVDE VALGT AT AFHOLDE DERES RANGLISTESTÆVNE D.22. OG 23. MAJ I LYNÆS.

Der var 21 deltagere tilmeldt – 17 mødte frem – vejrudsigten varslede rigtig meget vind til søndag, så det kan være årsagen til frafald.

Allerede fredag var bureauet klar til at tage imod sejlerne.

Kabyssen – stramt styret af Berit –  serverede på coronavenlig vis morgenmad og madpakker.

Første start gik lørdag kl. 11.00 – og inden vi drog på vandet bød vores formand, Rune, velkommen.

Hans Kurt var så venlig at lægge båd til som ”dommerbåd”.  Vi havde på forhånd meldt ud, at vi ville tage 4 sejladser den første dag. Det fik vi heldigvis gennemført – også selv om vinden øgede.  Vi havde ingen tyvstarter – ingen protester.  En enkelt sejler kæntrede, men fik hurtig båden på ret køl.

Lørdag aften røbede sejlerne, at de gerne så en afgørelse af om der skulle sejles søndag – der var jo lovet rigtig, rigtig meget vind. Sejlerne fik det selvfølgelig som de ville have det – og vi andre åndede lettet op – der var meldt rigtig meget vind – og det kom der.

Præmieoverrækkelsen blev som altid munter – og alle var glade og tilfredse.

Aftensmaden –  blev serveret efter coronareglerne – og en stor tak til Mette for dejlig mad.

Det var opmuntrende at mærke den gode stemning i klubhuset – det var næsten som i de gode gamle dage uden corona.

Flere af sejlerne roste arrangementet – en af sejlerne betroede os, at han ALDRIG har været ude for så god forplejning til et stævne.

STOR TAK TIL ALLE VORES DYGTIGE OG MUNTRE HJÆLPERE TIL STÆVNET – HÅBER I HAR MOD PÅ ENDNU EN OMGANG DEN 29. OG 30. MAJ.

 

Ingeborg.

Print Friendly, PDF & Email
Del dette: