Medlemsmøde FREDAG D. 13.AUGUST KL. 17.00 I KLUBHUSET. Efterfølgende GRILLAFTEN.

Kære medlemmer af Lynæs Sejl- og Kajakklub.

Nu er der gået et par år siden sejlklubben og kajakklubben fusionerede. Vi  fik et nyt navn dengang, men vi har fortsat et hængeparti omkring vort grafiske design. Vor stander er som den altid har været i ”sejldelen” af klubben, og der har længe været et ønske om at finde et nyt design, der bedre repræsenterer alle klubbens afdelinger – og gerne med plads til flere vandsportsretninger, hvis vi senere skulle finde på at udvide i bredden.

Karen Christensen, medlem af klubben, arbejder professionelt med grafisk design, og har præsenteret flere forslag. Bestyrelsen synes godt om et af forslagene, og vil derfor bringe det frem på generalforsamlingen den 5. september 2021. Men da det er et vigtigt emne, vil vi gerne holde et medlemsmøde alene for at vise, forklare og diskutere forslagene. Så husk: Møde fredag den 13. august kl 17.00 i klubhuset.

Vi er jo i underskud hvad angår grillaftener i klubben, så vi tænder også grillen den 13. august, så vi kan få en hyggelig aften sammen.

Vi sender en opdatering ud i starten af august, men kryds allerede nu datoen af i kalenderen!

God sommer,

Bestyrelsen
Lynæs Sejl- og Kajakklub

Print Friendly, PDF & Email
Del dette: