Mindeord for Erik Melbye

Erik Melbye er gået bort.

 

Erik Melbye gik bort 82 år gammel d. 24. feb. Erik har været en del af Sejlsports og Kajakronings miljøet i Lynæs i de sidste 50 år. Aktiv i Sejlklubben Lynæs, med poster som leder af juniorafdelingen og med i gruppen omkring Sejlklubbens Klubnyt. Erik var sejler med egen båd – en Nordisk Snekke, og Nordisk Folkebåd.

I 1991 var Erik med i kredsen der deltog i et sommerkursus med bygning af Grønlandske kajakker, og i 1994 tog Erik Melbye initiativ til organisering af kajakroning, i det der først var Hundested Qajaq.

Der var ikke noget klubhus eller opbevaringssted, blot en ugentlig mandagstur på vandet.

i 1999 blev foreningen omdøbt til Lynæs Qajaq, med et beskedent opholdssted til 8 kajakker i

Sidetrækshuset ved beddingen i Lynæs gamle Havn.

Jeg mødte Erik i 2001 da masteskuret var blevet opholdssted for 20 kajakker. LQ var som nævnt grundlagt på interessen for at ro i hjemmebyggede grønlænderkajakker, men Erik så snart at havkajakkerne havde potentiale til at tiltrække mange nye roere.

Med Erik som formand frem til 2009 udviklede LQ sig fra at være en klub med lidt hyggeroning, til en aktiv klub med træning og udvikling af færdigheder.

I 2003 arrangerede Erik, Jan, og undertegnede en uge tur til den Svenske vestkyst Skærgård, med en tur rundt om Orust.

Erik holdt humøret højt, om han var våd eller tør, og det primitive teltliv med mad på bål og Trangia gryder skabte et fællesskab, som kom til at sætte rammen for mange dejlige oplevelser og ture fremover, Mistelhult Skærgård, Sejerø rundt, Samsø Rundt, Møn Rundt, St. Anna Skærgård, Lysefjord, Blekinge Skærgård, Hallands Væderø.

Erik gjorde en ihærdig indsats for at klubben kunne få bedre og mere værdige rammer i Lynæs.

 

Et tiår med ophold i en tilbygning til Marineshoppen, og et par tilhørende skure fik skabt vækst og muligheder for at mange kunne få deres ønske om en kajakplads i Lynæs opfyldt, 50 pladser blev det til i disse lokaler.

Erik glædede sig umådeligt over at Sejlklubben og Kajakklubben fandt sammen i 2017, og Erik tog flittig del i byggeprocessen, som han dokumenterede med sine daglige fotos i hele perioden. Det er ikke kun strøm og vind der kan være en hård modstander, sygdom kan være en endnu hårdere. Eriks kræfter ebbede ud pga. af sygdom, og modvilligt måtte han begrænse sin aktivitet med kajakken . Trods svækkelse tog Erik med på vandet og var med i redningsøvelser og småture frem til 2019. Jeg overværede Eriks sidste rul i 2018, og han kunne stadig lave en selvredning i 2019. I 2020 måtte Erik opgive, og sætte kajakken på hold. Erik blev æresmedlem i LQ i 2010 og blev hædret med Halsnæs idrætspris samme år.  I mindet om Erik, vil jeg fastholde hans viljestyrke, gåpåmod, og gode venskab. Æret være hans minde.

 

Jørgen Bøe

Print Friendly, PDF & Email
Del dette: