Annoncer


Links




Sejlklubben

Sejlklubbens beliggenhed gør den til noget særligt. Dels er den naturmæssige placering for foden af skrænterne i Lynæs noget enestående, men også det at ha' to fjorde lige udenfor havnen og direkte adgang til Kattegat er et stort plus.


Klubben er da også basis for medlemmer fra det meste af Nordsjælland, der benytter dens specielle beliggenhed og de mange turmuligheder.

Den specielle beliggenhed gør Sejlklubben Lynæs til en eftertragtet arrangør af kapsejladser. Dels afholdes egne kapsejladser og stævner, dels DIF-DM mesterskaber for forskellige bådtyper.

Selv om Lynæs i dag har en moderne sejlklub og havn, kan havnen dateres helt tilbage til 1865. Det år blev havnen grundlagt på initiativ af den lokale skolelærer Carl Brammer, Kaptajn Wilde og de lokale fiskere. De blev godt hjulpet af Grevinde Danner, der residerede i Jægerspris og sørgede for, at de kunne skove tømmeret til havnen for en rimelig betaling.

Lystsejlads eventyret fra Lynæs havn begyndte i 1920-30. Carl Brammers barnebarn, tømrehandler Sofus Brammer, købte lystfartøjet Guld 2 af den dygtige sejler Louis Maag til sin datter Edith Brammer. Guld 2 var både smuk og velsejlende og vandt en hel del præmier, og en af dem er i dag vandrepokal i sejlklubben.


Samtidig med Edith Brammers Guld 2 byggedes de kendte Lynæsjoller af bådebyggerne Peder Madsen, Christian Madsen, Viller Bovin og senere Tom Jeppesen.
Lynæsjollen bliver udført i glasfiber i 1960’erne af bådebygger Malta Müller på Christian Madsens bådeværft i størrelserne 12, 14 og 18 fod. Bådene blev desuden bygget på licens i Holland og Canada. Mange har sikkert læst om Bindesbølles ture jorden rundt i Stormy 1 og 2, der var 18 fods Lynæsbåde.

Flere nuværende og tidligere lokalt boende skibskonstruktører har præget udviklingen af lystfartøjer:

  • Slaaby-Larsen, med sine slanke og elegante både, hvis halvmodeller hænger i klubhuset.
  • Poul Molich med 10 meteren og Molich one design M.O.D.
  • Gert Gerlach, der stadigvæk har mange af sine Drabant både fra 21 til 38 fods i havnen
  • Niels Roos, med sine jorden rundt konstruktioner, bl.a. Mallemuk , en 40 fods alu. one design der ligger i Hundested havn, og Turø 33’ eren, hvoraf der ligger et eksemplar  i Lynæs.

Havnen har gennem årene udviklet sig til en moderne marina med 450 pladser og er lige nu ved at udvide med pladser til de større bådtyper. 

Sejlklubben har 250 medlemmer, og er medlem af dansk sejlunion.
Vi har en juniorafdeling med optimistjoller, europajoller, 405 og ynglinge.
Seniorsejlerskole med 6 instruktører, der sejler i skolebåden Spica, en Drabant 24.
Der er et aktivt fest og aktivitetsudvalg.
Kapsejladsudvalg, der bl.a. afholder onsdagssejladser, samt klubben stævner og landsstævnerne.
Klubhusudvalg, der er ved at renovere vores klubhus.
PR udvalget, der bl.a. sørger for hjemmesiden og klubbladet.
Klubhusforvalteren, der også udlejer klubhusets lokaler til festlige begivenheder i vinterperioden.

På de følgende sider er der yderligere oplysninger om klubbens bestyrelse og udvalg, aktiviteter, samt E mails og telefonnumre til udvalg og kontaktpersoner.

Undersider (3): Bestyrelsen Klubhuset Vedtægter

Sign in  |  Recent Site Activity  |  Terms  |  Report Abuse  |  Print page  |  Powered by Google Sites