Kajak

Kort fortalt

I 1994 stiftede en lille gruppe mennesker, med Erik Melbye i spidsen, Lynæs Qajaq på Lynæs havn. Klubben voksede støt og roligt igennem årene og behovet for ordentlige klublokaler og mere plads opstod.

I august 2017 fusionerede Lynæs Qajaq med Sejlklubben Lynæs (SL), hvorefter sejlere og kajakroere i fællesskab, opførte et stort og fint kajakhotel på Sejlklubbens grund, hvor du finder os i dag.

Vores ro vand

Lynæs ligger perfekt, som udgangspunkt for kajakroning. Med vand på tre sider, har man næsten altid mulighed for at finde det vand, man vil ud og ro i (vindstille eller bølger). Der er mulighed for at ro nord på til Hundested, Kikhavn eller Liseleje eller tage en tur mod vest, over på den anden side, til Rørvig, Skansehage eller Korshage. Derudover er der flere muligheder for at ro en tur, i både Roskilde fjord og Isefjord.

Aktiviteter

Fra 1. april til sommertid slutter er mandag og torsdag faste ro-aftener, hvor vi mødes, og er klar på vandet kl. 18.00 til at ro en tur sammen, enten i samlet flok eller i mindre grupper, alt efter ønske om tempo og distancer.

Når vandet er 10 grader varmt starter onsdagsholdet, som mødes hver onsdag kl.09.00 til en kop the/kaffe og efterfølgende ro-tur kl. ca. 09:30.

Som regel arrangeres der en weekendtur og en sommertur af en uges varighed, i løbet af højsæsonen, hvor vi læsser vores trailer med kajakkerne og kører til Sverige eller andre steder og oplever nyt vand.

I vinterhalvåret ror man ofte en tur sammen i løbet af weekenden, hvis vejret tillader det. For at blive vinter-roer skal man dog opfylde visse krav jf. sikkerhedsbestemmelserne.

Klubkajakker

SL har 6 klubkajakker, som kan lånes af klubbens medlemmer til en enkelt tur eller for en dag.

I kajakhotellet, under skrivepulten, findes der en mappe til booking af klubkajak. Man skriver dato og navn ud for den kajak man ønsker at booke. På klubaftener, mandag og torsdag, kan booking af klubkajak tidligst foretages kl. 17:30 til brug samme aften.

Introduktion til kajak (kom og prøv en tur)

4- 5 gange i løbet af maj, juni, juli og august arrangeres der intro-aftener, hvor man efter en kort vejledning på land får en prøvetur på vandet, sammen med erfarne roere.

Datoer for næste års intro og oplysning om tilmelding til disse arrangementer kommer i starten af det nye år.

Kajakhotellet

Kajakhotellet har plads til 72 kajakker, hvoraf 10 pladser er reserveret til klubkajakker og resten til medlemmernes private kajakker.

Ønsker man en plads i kajakhotellet kræver det medlemskab af Sejlklubben Lynæs og at man betaler et depositum på 2.500 kr. (engangsbeløb) og efterfølgende 250,- kr. pr. år til dækning af driftsudgifter mv. Se i øvrigt Kajakhotelbestemmelser – klik her.

Kajakpladser fordeles i samråd med kajakhotelbestyreren, som kan kontaktes på mail eller telefon (se oplysninger under Kajak udvalg – klik her)

Medlemskab

Ønsker du at blive medlem skal du benytte indmeldelsesblanketten under fanen Medlemsportal – Indmeldelse klik her.

For at blive frigivet kajakroer, skal du have gennemført et eksternt godkendt havkajakkursus, som EPP2 eller lignende, som du selv betaler, samt opfylde betingelserne, som beskrevet i Sikkerhedsbestemmelser – klik her.

Kontakt

Har du spørgsmål til os er du velkommen til at kontakte en af os fra kajakudvalget. Du finder både navn og telefonnummer under Kajak udvalg – klik her.

 

MANTIRONSTORFRELØRSØN

1

SØN

1

 

 

2

MAN

2

3

TIR

3

 

 

4

ONS

4

 

 

5

TOR

5

 

 

6

FRE

6

 

 

7

LØR

7

 

 

8

SØN

8

 

 

9

MAN

9

10

TIR

10

11

ONS

11

 

 

12

TOR

12

 

 

13

FRE

13

 

 

14

LØR

14

 

 

15

SØN

15

 

 

16

MAN

16

17

TIR

17

 

 

18

ONS

18

 

 

19

TOR

19

 

 

20

FRE

20

 

 

21

LØR

21

 

 

22

SØN

22

 

 

23

MAN

23

24

TIR

24

 

 

25

ONS

25

 

 

26

TOR

26

 

 

27

FRE

27

 

 

28

LØR

28

 

 

29

SØN

29

 

 

30

MAN

30

31

TIR

31

 

 

Powered by Yendif Technologies