Annoncer


Links




Forside‎ > ‎Nyheder‎ > ‎Juniornyt‎ > ‎

Juniorafdelingen arrangerede ”kom og prøv” i Hundested

indsendt 14/09/2010 01.44 af Michael Wilken   [ opdateret 14/09/2010 02.41 ]
Fredag den 20. august stod i sejladsen og kulturens tegn på Hundested Havn. Watski 2star sejladsen som startede fra Helsingør om formiddagen skulle efter planen lande i Hundested i løbet af aftenen, samtidig arrangerede havnens gallerier og restauranter Kultur I Natten og der forventedes rigtig mange tilskuer til de to arrangementer. Situationen var oplagt til et pr fremstød for vores juniorsejlads i Lynæs, hvis eksistens desværre er lidt ”hemmelig ” i forhold til byens unge mennesker. Vi stillede med joller, materiale til uddeling, juniorer og forældre. Børnene sejlede i havnen og vi havde sørget for mad. Men men men – trækplastret, de 125 kapsejladsbåde ankom først ud på morgenen lørdag så fremmødet af tilskuer var meget begrænset. Alligevel fik vi talt med nogle forældre om det at sejle og nogle af børnene fik sig en prøvetur.



Alle syntes at arrangementet havde været en succes, trods det manglende fremmøde. Børnene fik sejlet i havnen og lavet en fin opvisning med kæntringsøvelser og vi voksne fik talt om hvordan vi kan tiltrække de unge – også uden for egne rækker. Alle hyggede sig og der var gang i grillen med pølser – så alt i alt en fin aften.