Annoncer


Links




Forside‎ > ‎Nyheder‎ > ‎Generelt nyt‎ > ‎

DS stander i klubhuset

indsendt 15/06/2011 09.49 af Michael Wilken
DS standeren og hæftet ”Tursejler” kan nu hentes i klubhuset.
DS standerne er nu lagt frem i klubhuset og alle medlemmer med båd kan afhente en stander i klubhuset.
Standeren skal vise at vi er en del af det store fællesskab i Dansk Sejlunion. DS standeren er også adgangsbilletten til at ligge ved DS Turbøjerne. Hvert år udlægger aktive sejlere i klubberne ca. 150 turbøjer i de danske farvande. Dette store arbejde gøres for, at vi der er en del af fællesskabet under Dansk Sejlunion kan have glæder af turbøjerne. Bøjerne og det tilhørende grej finansieres af den fælles kasse i Dansk Sejlunion. Bøjerne er et meget konkret eksempel på, at vi i fællesskabet kan skabe noget af værdi for os alle. Da turbøjerne er skabt af fællesskabet, er det også naturligt at de er forbeholdt de sejlere, der yder til fællesskabet. Husk derfor, at føre hækflag og DS- stander hvis du benytter dig af turbøjerne rundt i det danske farvand.


Hæftet Tursejler 2011 ligger også klar til afhentning i klubhuset. Hæftet indeholder i lighed med tidligere år oplysninger om lystbådehavnene, deres faciliteter og takster. Ligeledes kan du finde oplysninger om vejrtjenester i hele norden og Tyskland. Sidst men ikke mindst er der kortskitser over placeringen af DS-turbøjer.


Vi ønsker dig en rigtig god sommertur.