Formandens tale:

Så er vi igen nået til det kedelige tidspunkt på året, hvor vi, med klubbens fantastiske formand på podiet, skal have halet standeren ned for vinteren. Vi har også set den første snert af vinteren, selvom det på det seneste er blevet lidt lunere igen.

Det har vist været en ikke alt for glimrende sæson, lidt under middel. Foråret var i meget lang tid regnfuldt og hundekoldt, så alle kom sent i vandet. Selve hovedferietiden i juli var helt fin, selvom vi vist sjældent har brugt så meget diesel. Men næppe var august kommet, før end regn og rigelig blæst meldte sig. Det sidste i et omfang, så 3 af de 4 sidste onsdagssejladser blev aflyst. Skidt.

Så er der nok nogle, der siger: "Så lad os da komme tidligt på land!" - og det er vi så kommet, mange af os. Tilbage i 70'erne og 80'erne havde forsikringsselskaberne en regel om, at forsikringen kun dækkede både i vandet i perio­den 1. april til1S. november. Hvert år var der så mange, der måtte have fat i forsikringsselskabet for at få forlænget optagningstidspunktet, fordi de lige skulle nå en tur mere. - Eller måske af og til også fordi der lige kom et snevejr forbi et par dage, så optagningen måtte udsættes af den grund. - I vore dage begynder landsætningerne allerede sidst i august, og det er godt nok lidt synd.

Vinteraktiviteterne skal nu i gang, og jeg ved, at vi ikke vil blive snydt for noget på Fest- og aktivitetssiden. Der er allerede planlagt en række arrangementer, hvor det ene fyres af allerede i dag, med standernedhalingen her i efter­middag og fest i aften.

En af efterårets hovedbegivenheder er generalforsamlingen, som holdes søndag, den 21. november, med lidt mad bagefter, som vi med Kabysudvalgets indsats har hygget os over de senere år.

Generalforsamlingen byder i år på et væsentligt punkt, nemlig valg af en ny formand. Den hidtidige fantastiske formand har efter 10 år på pladsen besluttet, at nu trænger klubben til en ny model. Jeg er hverken sur eller træt, men jeg synes det er en god ide, at der skiftes ud med passende mellemrum, og nogle vil nok mene, at den erken­delse skulle jeg være kommet til noget før. Spøg til side. 10 år er lang tid, og I skal nu til at lægge hovederne i blød for at finde en afløser. Det kan ikke komme bag på den opmærksomme generalforsamlingsdeltager. Da jeg for to år siden lod mig hylde for at nappe en ny periode, fortalte jeg klart, at det ville blive den sidste.

Som noget nyt i år vil Kapsejladsudvalget gerne, på denne højtidsdag, uddele de præmier for flid og placeringer, som sæsonens onsdagssejladser kan kaste af sig til klubbens onsdagssejlere. Inden Bent får ordet for at foretage overrækkelsen, vil jeg da lige nævne, at Kredsmester i 2010 blev LAURA, med Peter Blik og besætning. Det lønner sig åbenbart at øve sig lidt ... Tillykke med det.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle dem der bar i løbet af sæsonen, og gjorde en indsats for fællesskabet i vores klub.

Stander ned !!

-----------------------------

Og så står jeg nu her med den stander, der har vajet fra flagmasten hele sæsonen.

Selvom jeg nu har været formand i næsten 10 år, er jeg ikke et eneste år kommet i bekneb for at finde en hæder­værdig person at give en tak for en stor indsats. Heller ikke i år.

Vedkommende har været i gang i klubben lige så længe jeg har været medlem. Og jeg har dog været her siden 1978.

Personen som jeg i år vil give klubstanderen til, har på denne måde været med i rigtig mange år. Det har vist aldrig rigtigt været i allerforreste række, men altid lige i nærheden med en positiv holdning - også med hænderne oppe af lommerne - for at give et nap og være med i arbejdet i klubben. Det er jo altid sådan, at interesserne og tilfældighe­der gør, at projektørlyset fordeler sig lidt forskelligt på forskellige personer. Nogle er langt fremme i lyset ofte, mens andre oftest lever lidt mere tilbagetrukket, men ikke af den grund leverer varen i mindre grad. - Og så kan det må­ske heller ikke helt undgå at spille ind, at opgavefordelingen i de små hjem ofte medfører, at det i lidt højere grad er hunnerne end hannerne, der tager tjansen med at passe ynglen.

Når hunnen så alligevel kan overkomme også at deltage i klublivet og også gør det aktivt, med tilførsel af gode ide­er. Så er det jo rigtig godt. Hvis hannen så oven i købet har et talent for at vikle sig ind i alle mulige og umulige op­gaver omkring vores fælles interesse, så stiger kravene om hunnens tilpasning, og hvis hannen ligefrem kaster sig ud at være formand for vores sejlklub, så stiller det store kravl hvis der skal leveres 100% solidarisk opbakning. Det har jeg så absolut fået i nu 10 år, hvilket ikke har forhindret, at Ingeborg også lige nappede tjansen med at blive medlemslistefører.

En tjans som formand er ikke et enmandsjob, det er et familiejob. Derfor vil jeg gerne give Ingeborg årets stander.

             

AFRIGGERFESTEN

Festen startede lørdag d. 30/10 med en velkomstdrink kl. 18:30 og de 50 fremmødte medlemmer fik herefter en dejlig aften med masser af god mad og levende musik til dansen efter middagen.

En stor tak til Festudvalget for et vellykket arrangement !