Herefter gik turen ud til vandmøllerne som jo var det helt elementære grundlag for krudtværkets eksistens. Selve opbygningen af krudtværket er næsten en moderne virksomhed værdig, specielt med den omtanke, der var i tilrettelæggelsen af hvor de forskellige dele af processen skulle foregå.

Mange af de gamle huse eksistere af gode grunde ikke i fuldt omfang i dag, men det er alligevel imponerende hvor meget der stadig er intakt, f.eks. ovnene hvor trækullene blev brændt. Stedet omkring den senest patronfabrik hvor pigerne ”knaldede” med træskoene i fliserne når de gik fra job, her var også en historie om piger som af en eller anden årsag måtte arbejde hjemmefra, og hvor de fik bragt endestykker hjem til prægning. Vi var alle enige om at man faktisk var ret så nytænkende på krudtfabrikken, når man tænker på at produktionen blev endelig lukket i 1965.

Ved bananhuset længst væk vendte vi om. Bananhuset er bygget således at hvis krudtet sprang i luften, og det skete jo ind imellem, så gik kraften af springningen ud over fjorden i stedet for ind over byen. Herefter gik vi tilbage forbi brandstationen, som også fungerede som sådan i krudtværkets produktionstid.

Det er bemærkelsesværdigt, at i hele krudtværkets eksistensperiode blev kun 25 mennesker dræbt af ulykker på krudtværket. Imponerende må siges, da værket jo producerede i lidt over 200 år. I de år hvor englænderne havde besat Danmark havde englænderne retten til alt krudt produceret på krudtværket, i sagens natur blev det så de år, med den laveste produktion i værkets virketid.

Og det hele startede bare fordi bønderne i nordsjælland i sin tid klagede til kongen fordi deres marker til tider blev oversvømmet når Arresø gik over sine breder og der derfor blev gravet en afvandingskanal med udløb i Roskilde Fjord. Dette gav den vandkraft der var absolut nødvendig for den industrielle revolution som krudtværket jo var en del af.  

Jo det var en rigtig spændende tur i den fredeværkske historie. Et meget brugbart udflugtsmål til sommerens sysler, og ikke længere væk end man sagtens kan gå fra lystbådehavnen ned på krudtværksområdet.

Heldigvis var der også nogle folk med fra Lynæs Bådelaug. Én af disse tog en masse billeder som jeg har fået lov til at bruge til dette lille referat i Sejlklubben Lynæs regi.

Tak til Knold for en velarrangeret tur i kulden med efterfølgende frokost på Charlies Café & Steakhouse i Frederiksværk centrum.