Så er Sejlsportsligastævnet slut

Det blev en kanon succes med stor ros fra sejlerne, ligaens folk og fra de ca. 40 deltagere fra klubben.

Over 2 weekender har vi arrangeret årets første stævne i Sejlsportsligaen for både 1. og 2. division. Hele første weekend, med 1. division på banen var der ganske frisk vind, generelt mellem 9 og 12 m/s, hvilket stillede ganske store krav til deltagerne, og begrænsede antallet af tilskuere på oplevelsesbroen. – Også teltene over mole-baren og sejlernes grej var udfordrede, men de blev dog stående.

I anden weekend blev der lørdag igen lagt ud med ganske frisk vind, som blev problematisk for flere af holdene. Et enkelt trak sig fra de sidste sejladser lørdag, og banelederen, Jan Madsen, måtte om eftermiddagen standse brug af gennakker. Søndag var der mere moderat vind, som desværre ebbede helt ud ved 13-14 tiden, så efter tre kvarters venten på, at vinden vendte tilbage, blev sejladserne standset.

De 2 Lynæs-hold, vores almindelige hold og WOW-holdet, sejlede som bekendt begge i 2. division. Her blev de begge udfordret en del af den kraftige vind på førstedagen, og endte begge i nederste halvdel af feltet på de 18 hold.

Ud over de mange direkte involverede, vil det absolut også være på sin plads at sige tak for hjælpen til vores sponsorer: City Bakery, Meny i Hundested, Grohe, Brdr. Fuglsang VVS, Optimera, Estate, Tvergaard Biler Hundested, Peter Tvergaard, Nærrevision, Tempo Bådudstyr, Ragtex, VisitNordsjælland, Feriepartner Liseleje, Hundested/Rørvig Færgefart og ikke mindst Halsnæs kommune. – Herligt – og uundværligt – at I vil være med til at skabe liv omkring vandet i Lynæs!

Du kan se resultater og tracking fra stævnet på http://www.sejlsportsligaen.dk

Billeder er fra stævnet for 2. division.

Klubbens WOW-hold

Klubbens Ligahold

En del af det arbejdende folk

Så er gang i tilrigningen

Thisted for fuld fart

Youngsters Two arbejder for sagen

Lynæs Barracudas – vist i problemer

Podiet inden badeturen

Klubbens gave fra Sejlsportsligaen.

og

Så mangler bare oprydningen…

Print Friendly, PDF & Email
Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *