Lyn-X Open – hvad gør vi?

Lyn-X Open (Vandsportsfestival i Lynæs havn) finder sted fredag d. 23., lørdag d. 25. og søndag d. 26. maj.

Lynæs Sejl- og Kajakklub er med:

Junior-sejlads – kl. 10-16 – begge dage
Vores junior afd. tilbyder børn en sejltur. Vore optimist-elever vil tage andre børn med på en tur rundt i havnebassinet ud for klubhuset. Der vil være instruktører til stede i en RIB-båd.

Kajak – kl. 10 – lørdag
Vore kajakroere tilbyder nye interesserede på en tur, så de kan opleve at ro kajak.

Har du lyst at prøve at ro kajak og er du fyldt 16 år, kan du denne dag få en kort instruktion og efterfølgende en lille tur på vandet sammen med en erfaren kajak-roer.

Tilmelding skal gives til Kurt Larsen på mail: kurt111258@gmail.com

Kajak – kl. 13-14 – lørdag
Der er kajakopvisning med vores kajakroere i vandet ud for badehuset ved oplevelses-broen.

Efter en kort præsentation af havkajakken og det udstyr der bruges i forbindelse med sporten vises der hvordan man redder sig selv efter en kæntring og der sluttes af med opvisning i grønlænder-rulninger.

Ligasejlads – kl. 10-16 – begge dage
Det helt store arrangement/engagement for klubben er Ligasejladsstævnet – det finder sted i 2 weekender:

fredag d. 25. + lørdag d. 26. maj og fredag d. 1. + lørdag d. 2. juni.

Der vil være meget liv i klubhuset – især om morgenen hvor alle, som er med ifm. stævnet, skal have morgenmad. Derudover skal alle som er på vandet have madpakke og drikkevarer med. Udover sejlerne – som udgør 18 hold á 4 personer – er der hver dag ca. 14 ps. på vandet og ca. 14 ps. i land. Og hver lørdag er der festmiddag i klubhuset, hvor vi også hjælper til.

Selve sejladserne afvikles meget tæt på land, så tæt at man næsten kan ”røre” ved bådene. Kom ud på oplevelses-broen og se det selv.

Du kan læse mere om LynX-Open på Lyn-X Open’ hjemmeside.

Print Friendly, PDF & Email
Del dette: