Hesselø Rundt 2019 løber af stablen lørdag, den 31. august.

Der har været nogen usikkerhed om, hvorvidt den glimrende sejlads, Hesselø Rundt, bliver til noget i 2019. – Det gør den.

Hundested Motor- og Sejlklub har fået en hjælpende hånd af Lynæs Sejl- og Kajakklub.

I fællesskab sørger de 2 klubber for, at den meget søgte sejlads bliver til noget igen i år. Starten bliver klokken 9, og inden da vil der – som alle de mange andre år – være morgenmad i klubhuset på Hundested havn.

En formel invitation med flere detaljer og sejladsbestemmelser kommer rundt til klubberne senere, og vil også være at finde på de to klubbers hjemmesider.

Vi glæder os!

Det Fælles Kapsejladsudvalg

Print Friendly, PDF & Email
Del dette: